Pressen skrev

Østvendsyssel Avis:
Marie Drewes er ikke nogen hvemsomhelst. Udstillingen tæller fornemme steder som Kirsten Kjærs Museum, Amtsgårdene i Århus og Ålborg og adskellige kunstforeningen. Hun har solgt til Socialministeriet, Rådhusene i Grenaa, Farsø, Randers Byret, Amtsgården i Ålborg og kunstforeninger bl.a. ved Århus Amtskommune, Mermaid, Unidanmark, Tuborg og DR-TV, Århus.

Århus Stiftstidende
For det er naturen, gengivet i lyriske toner, som hun fanger i sit abstrakte billedunivers.

Lemvig Folkeblad
Hun evner at variere farverne, så man ikke er i tvivl om årstid eller sted. Og det er farven, der bærer værkerne.

Randers Amtsavis
Sin lidenskab og spinkelhed til trods, tør hun spille op – ikke med muskler og armkræfter – men med det emotionelle register, der nok kan kræve sin kvinde.

Brædstrup Avis
Marie Drewes’ Majudstilling på Møldruphus, hvor et væld af udstillinger landet rundt kombineres med hendes meget efterspurgte foredrag med titlen En kunstners brug af naturen, er på alle måder et tiltrængt pusterum fra en hektisk hverdag.

Randers Amtsavis
Hun er løbet fra de lyse solspejlinger, fra det lette og ukomplicerede – i dag svinger farvependulet over på det kraftbetonede og mere komplicerede.

Kunst er ikke for tøsedrenge

Uddrag af interview med Marie Drewes fra Randers Amts Avis 1997.
Journalist: Lisbeth Stryhn.

Det kræver både kræfter og mod, siger Marie Drewes der tør gå på jagt i det indre univers.

Randers – Hun maler så eventyrligt følsomt, rytmisk og harmonisk. De lyriske penselstrøg danser på lærredet, fletter fingre i en uendelig kædedans, skaber en symfoni af glæde og nærvær. Omslutter en. Griber udefter en og lokker en til at spille med i dette trygge og rolige univers.

Man har det godt i selskab med Marie Drewes` billeder, men aner også det lag af hudløs følsomhed, der skal til for at skabe afsæt til de harmoniske stemninger.

Just derfor mener hun, at kunst ikke er for tøsedrenge. Sin lidenhed og spinkelhed til trods, tør hun spille op – ikke med muskler og armkræfter – men med det emotionelle register, der nok kan kræve sin kvinde.

Selv siger hun, at kunst er at gå på jagt i sit indre univers.

At turde møde alle sine følelser – de flatterende såvel som de mindre flatterende. For det er herinde, værktøjet og råmaterialet ligger. De visuelle oplevelser – den ydre verden – tilbyder sig, men bliver allermest interessant, når man åbner sit følelsesliv og gengiver det, der sker i mødet mellem den ydre, synlige verden og det indre, hudløse univers, siger hun.

Herinde er siderne som trækpapir, der suger følelserne til sig – de mange naturindtryk, hun pr. automatik transformere til følelser, som hun igen gengiver på lærredet.